|
|
Der er mange måder at brygge sin kaffe på og ingen er bedre end den anden, de fremhæver forskellige aspekter af kaffen. Det essentielle er at man altid bruger egnet vand og tilpasser kværnings graden og forholdet mellem kaffe og vand til bryggemetoden.
Vandets kvalitet i forhold til kaffe brygning er af enorm betydning. Hvis der er for meget kalk i vandet så binder det syren i kaffen som så giver en uren og mere bitter kaffe. Vandets mineraler spiller en vigtig rolle i det de er nødvendige for at smagen kommer fuldt ud. Som hovedregel er selv det billigste kildevand bedre en hanevand men hvis man ved at ens hanevand indeholder meget lidt kalk og klor kan vise sig at være fuld ud tilfredsstillende.
Kværningsgraden er vigtig at afstemme med bryggemetoden så at man hverken over eller under ekstraherer. Hvis kaffen er for fin malet i forhold til bryggemetoden får man bitter og ubalanceret kop mens man med for grovmalet mister aroma og fylde og i stedet får en flad kop.
Mængden af kaffe i forhold til vand afhænger bryggemetode men ca. 7 gram til de bryggemetoder der kræver fin malet (dog ikke espresso og mokka) og ca. 10 gram til dem der kræver en grovere kværning.
Der er yderligere to faktorer der har en stor betydning, temperatur og trækketid. Det bedste
resultat fås ved temperaturer mellem 92-96 celsius og en kontakt tid mellem kaffe og vand på ca. 4
minutter. Hvis man ønsker en kraftigere kaffe skal man øge mængden af kaffe, ikke trækketiden.
Vi opfordrer dog til at man eksperimenterer med kværning, mængde, temperatur og trækketid, man kan opnå overraskende gode og anderledes kaffe oplevelser.
|
 |