kaffe, vores syn (fra jord til bord).

Helt essentielt for os som aktører i special kaffe branchen er at vi synliggør hvor vigtig hvert et led er, fra jord til bord. Kvaliteten af kaffen i vores kop (Den gode kop) er afhængig af at hvert et led fungerer og at der er et positivt samarbejde fra bonde til kunde (hver for sig og sammen).
Kaffens vej fra plante til den færdige drik i vores kop skal igennem mange processer og mere end 25 millioner små bønder verden over er afhængige af kaffe som deres primære indkomst kilde. 
Bonden er afhængig af plantens og jordens kvalitet for at kunne få et godt produkt, kvalitet og kvantitet, men for at han/hun kan få en ordentlig indtjening kræver det viden og at der er gennemskuelighed og retfærdighed på det lokale og internationale marked.
Mølleren er afhængig af at få gode bær, at have et vel fungerende maskineri og at besidde den nødvendige viden for at kunne skabe et godt produkt.
Risteriernes rolle er meget betydningsfuld da det er dem der står for indkøbene og forædlingen af bønnerne, endvidere er det oftest dem der besidder den største faglige viden om kaffe i sin helhed. Kommunikationen mellem risterierne og kaffebarerne, cafeerne og restauranterne er helt afgørende for at kaffe kvaliteten i service branchen kan højnes. Et godt samarbejde kan resultere i mere med bestemmelse for Cafeerne (osv), så at de kan være med til at præge risteriernes indkøb, riste profiler og derigennem skabe en enestående personlig profil in deres kaffe udvalg.
Baristaen er nu til dags kaffe branchens ansigt og håndværker udadtil. Baristaen skal besidde en høj viden og fysisk kunnen for at få det optimale ud af bønnerne og maskinen. Det er her over baren at den største kontakt flade mellem branchen og forbrugerne er, derfor er det af stor betydning at baristaerne besidder en god viden om kaffen de har og formår at formidle det.

 

   Sponsorer